At være barn af samfundet – mælkebøttebarnet
Jeg tager dig med på rejsen om, at være et mælkebøttebarn og vokse op som et barn af samfundet. Jeg fortæller dig hvordan jeg traf beslutningen om, at ville livet da jeg stod på 2. sal og overvejede at springe ud fordi jeg ikke kunne se noget formål med at leve videre.
Jeg fortæller dig om mine egne år som pleje- og aflastningsfamilie. Jeg fortæller dig om hvordan jeg nåede ind under huden på mine plejebørn og så håbet i deres øjne blive tændt. Hvordan jeg gennem mine egne erfaringer kunne gøre en forskel for et barn. Den dag du tænder håbet om et anderledes liv og drømmen spirer i dem – den dag redder du et barn.
At miste
Hvad end man mister en forælder, en søskende, et barn eller sin livsledsager så forandrer det helt grundlæggende et menneske.
I månederne omkring man mister er der ofte forståelse og omsorg fra dine omgivelser, men lige så stille så lever andre videre i deres egen verden. Vi kommer ikke over tabet, vi skal finde en ny tilværelse hvor sorgen er en fast følgesvend.
Jeg tager dig med på rejsen til min barndom, hvor min mor døde, til min ungdom hvor jeg mistede min bror og til jeg blev voksen og jeg mistede min 9 måneder gamle datter.
Jeg fortæller dig hvordan jeg lever med sorgen og på trods af sorgen lever et godt liv.
Når livet bider og verden ramler
I dette foredrag fortæller jeg om hvordan vores liv vendte på en tallerken. Jeg tager dig med på min rejse gennem det pludseligt, at skulle sætte sig ind i al verdens udredninger både somatisk og psykiatrisk når ens pårørende bliver ramt af svær sygdom. Hvordan mit liv har indeholdt alt fra at være tovholder, sagsbehandler, advokat, sygeplejerske, pædagog og samtidig mor og ægtefælle.
Jeg indvier dig i mine strategier der har været nødvendigt for at overleve i et ubeskriveligt kaos og hvilke værktøjer jeg bruger for, at passe på mig selv.